Inspiration til jeres jule-GO-CARDs

Gennem årene har der udviklet sig en tradition for, at vores mere end 475.000 månedlige brugere finder deres julekort og til og fra-kort i GO-CARD-stativerne, når de er i byen for at shoppe, mødes med venner og for at drikke varm chokolade og gløgg på byens caféer.
Aftrækket af kort er højt, og kort med juletema er meget populære.
Op til jul har vi desuden normalt en trykproduktion midt i november, hvor der er særligt lave priser på stans, så der kan laves til og fra-kort, kravlenisser og julepynt.
GO-CARD er en fantastisk mulighed for at sende jeres målgruppe en kærlig og kreativ julehilsen, de kan bruge til noget.
Eksempler på forskellige typer af julekort
Julede motiver
Kort med julemotiver og julehilsner er bare populære.
Så behøves der ikke så meget mere.
Eksempler:
Tivoli - Hjerternes fest
Lagerman konfekt - Et originalt julehit
CBB Mobil - Små priser
Jensens - Rabat på julegavekort
Randers Egnsteater - Juleevangeliet The Musical
Sundhed.dk - Her kan du få overblik
Brugsværdi og med ind under juletræet
GO-CARDs kan laves som til og fra-kort, så jeres budskab kommer med helt ind under juletræet. 33.000 GO-CARDs kan blive til hele 132.000 til og fra-kort.
Typisk stanses kortet med en perforering, så til og fra-kortene let kan skilles ad, og hullet til gavebåndet kan trykkes ud. På produktionen med deadline i november måned er der i anledning af julen særligt lave priser på udstansning.
Eksempel:
Frederiksberg Kommune - Fra verdensmål til hverdagsmål
4 x til og fra-kort
Der er mange kreative muligheder for at udforme til og fra-kortene i forskellige formater.
Eksempel:
Visit Fjordlandet - Fra alletiders Roskilde til alle jer
2 x til og fra-kort
Det behøver ikke være 4 styk i samme størrelse. Reuse Aarhus har lavet 2 til og fra-kort i et unikt format.
1 x til og fra-kort
Magasin og Vikingeskibsmuseet har begge lavet GO-CARDs med ét stort iøjnefaldende til og fra-kort.
Produktet i fokus
De senere år har der været flere brands, der har lavet til og fra-mærker med fuld fokus på produktet. De har oplevet meget høje aftræk.
Kortene taler til brandambassadørerne, der kan udsmykke deres julegaver med et sjovt og anderledes budskab.
Eksempler:
Pepsi Max - Christmax is coming
KiMs - Merry Chipsmas
Stryhn's - Glædelig julepostej
Fisherman's Friend - Stærk jul
Mange flere til og fra-kort
Tag fat i os, når du vil se flere eksempler på til og fra-kort og have sparring på mulighederne.
Eksempler:
Danske Sygeplejeråd – Ligeløn er en hjertesag
Nivaagaards Malerisamling – Malerier fra samlingen
Danes Worldwide – Ønsker alle globale danskere glædelig jul
NabolandsKanalerne – Til dig fra dine naboer
Julepynt
TrygFonden har lavet juleengle, der kan trykkes ud af kortet og hænges på træet.
Og Folkekirken har lavet fine julekugler i anledning af nyt logo.
Nisser med udstansning
Arbejdermuseet har lavet historiske kravlenisser, der også kan hænges på træet.
Komplicerede udstansninger vil være dyrere end simpel stans. Kontakt os for pris på en konkret løsning.
Kravlenisser til at klippe selv
Energistyrelsen har lavet kravlenisser, som familien kan hygge med selv at klippe ud. Så behøves der ikke stans.
Ølkrus
Tuborg har lavet meget populære GO-CARDs, hvor der er stanset huller til fingrene, så man kan stikke dem igennem kortet og holde om julekoppen med øl.
Bemærk, at udstansning med afrensning koster ekstra - kontakt os for priser.
Aktivitetskort
TrygFonden har lavet kort med mandala-mønster på forsiden, der kan farvelægges. Det giver ro i sindet - sammen med en røgalarm.
Krybbespil!
Lindhardt & Ringhof har lavet nogle avancerede GO-CARDs i dobbeltformat i anledning af ny årskalender fra Wulffmorgenthaler. Med perforeringer og bukkestreger kan kortet foldes til et helt 3-dimensionelt krybbespil.
Udover stans kan der i den kreative udvikling bl.a. arbejdes med specialfarver, skrabefelter, folier og duftfarve (kanel, anyone?).
Redaktionelle GO-CARDs
I stativerne er der også vores egne redaktionelle GO-CARDs med hyggelige jule- og nytårsmotiver.
Kontakt os
Tag fat i os og lad os få en snak om jeres ideer. Vi giver kreativ sparring, indhenter produktionspriser og laver visuelle mockups på, hvordan jeres kort kan se ud.